Tilbake til artikkler

Kaffe & mig

Kaffe & mIg
Kaffe er for mig hverdagens største luksus. Som journalist er kaffe ligeså essentielt som en notesblok og en høj puls. Jeg har ikke altid drukket kaffe, og jeg er stadig et stykke vej fra at drikke min kaffe uden en smule mælk, men jeg elsker kaffe og har efterhånden fået udviklet nogle meget kræsne smagsløg – og et køkkenskab, der er fuld af Aeropress og Hario V60-udstyr…

I mit liv har jeg haft et par coffeegasms; en kaffeoplevelse, hvor alt går op i en højere enhed, og hvor, hvis man var med i en film, ville kameraet zoome ud fra en på den der ’out of this world’-måde.

Der var dengang, hvor jeg var flyttet tilbage til København fra Berlin, savnede Berlin så meget, at det gjorde ondt, København var grå og kold og blæsende, og jeg blev nødt til at tage mig sammen for at komme igennem hver dag. Jeg gik ned i kælderen hos Coffee Collective på Jægersborggade og bestilte en cortado to go. Ude på gaden ventede jeg på grønt lys for at komme over i parken, og mens bilerne drønede forbi, og det sludregnede på min kind, tog jeg min første slurk. Og forlod min krop en anelse. Det var den helt perfekte kop kaffe. Måske var det, fordi jeg havde særligt brug for en god kop den dag, men det er jo det, kaffe kan; give en grå dag et ordentligt skud farver.

Der var også den kaffe, som blev lavet til mig af den mand, jeg var forelsket i. Den smagte ikke så godt, men det var samtidig den bedste kaffe, jeg nogensinde havde fået. Og der har været kaffeoplevelser i Montreal, hvor jeg har slidt mig gennem -40 grader og høj sne for en kop kaffe, der smeltede på tungen. Der er det faste sommerritual med årets første iskaffe med sol på næsen. Og så er der min morgenkaffe, som jeg i øjeblikket laver på bønner fra Five Elephant i Berlin, og som dryppes ned i min Hario V60. Den får mig til at vågne og nyde den halve time, hvor jeg spiser morgenmad og læser avis, inden jeg tager på arbejde. Coffeegasms kommer i mange afskygninger.

Jeg elsker, hvordan kaffe har forskellige sprog og udformninger, hvor man går hen. Da jeg boede i Montreal, var min lokale kaffepusher græsk, og jeg lærte, hvordan man drak pisket nescafé om sommeren og allongé (også kendt som long black) om vinteren. I Berlin er en cortado lavet på kondenseret mælk, mens den i Italien er et shot espresso med et skvæt steamet mælk i og i København er en lille, stærk cappuccino.

For mig er kaffe hverdagens største luksus. Den sætter farver på en grå hverdag, er et kulturelt studie og bare en virkelig god ting.